Fly venter ved startbanen i lufthavn (FOTO: Terry K/Shutterstock)

(FOTO: Terry K/Shutterstock)

Trusselsvurderingen beskriver cybertruslen mod den danske luftfartssektor. Vurderingen analyserer dermed truslen mod danske lufttrafikstyrings- og luftfartsmyndigheder, lufthavne, flyselskaber og underleverandører til flyproducenter.

 

Dansk luftfart er udsat for en MEGET HØJ trussel fra cyberkriminalitet og cyberspionage. Destruktive cyberangreb og cyberaktivisme udgør en LAV trussel, mens truslen fra cyberterror er INGEN. Vurderingen tager udgangspunkt i analyser af eksempler på cyberangreb mod lufthavne, flyselskaber, underleverandører og myndigheder. Det sammenholdes med danske forhold og viden om trusselsaktørers kapacitet og intention.

 

Trusselsvurderingen beskriver det aktuelle trusselsbillede på kort sigt, som svarer til en varslingshorisont på op til to år. Da cybertruslen er dynamisk, kan trusselsbilledet på nogle områder ændre sig pludseligt, både generelt og specifikt for luftfartssektoren. Målgruppen for trusselsvurderingen er ledelsen og it-medarbejdere i danske lufttrafikstyrings- og luftfartsmyndigheder, lufthavne, flyselskaber og underleverandører til flyproducenter.

 

Trusselsvurderingen genudgives i august 2021 med et opdateret kapitel om cyberspionage. Trusselsniveauet for cyberspionage er hævet fra HØJ til MEGET HØJ. Der er derudover foretaget mindre redaktionelle ændringer i de øvrige kapitler.

 

Tidligere er trusselsvurderingen blevet opdateret i juni 2020 med ændringer i kapitlerne om cyberaktivisme og cyberterror som følge af ændrede trusselsniveauer i den årlige nationale trusselsvurdering ”Cybertruslen mod Danmark” udgivet i 2020. I lighed med den nationale vurdering er destruktive cyberangreb tilføjet et trusselsniveau.

 

Trusselsvurderingen er opdateret i juni 2022, så den afspejler det generelle trusselsniveau for cyberaktivisme, som blev hævet 18. maj 2022. Den øvrige tekst er uændret.

 

Trusselsvurderingen er opdateret igen i februar 2023 med en tilføjelse på baggrund af, at CFCS den 31. januar 2023 hævede det generelle trusselsniveau fra cyberaktivisme til HØJ. Den øvrige tekst er uændret.

Truslen fra destruktive cyberangreb

CFCS hævede niveauet for truslen fra destruktive cyberangreb mod Danmark fra LAV til MIDDEL den 4. juni 2024. Teksten i denne trusselsvurdering er ikke blevet opdateret ud fra det ændrede trusselsniveau. Derfor vil kapitlet "Destruktive cyberangreb" ikke afspejle de gældende niveau.

 

For yderligere information om, hvorfor trusselsniveauet for destruktive cyberangreb er blevet hævet, og hvordan truslen kommer til udtryk, og hvordan truslen kommer til udtryk, henvises til CFCS' trusselsvurdering "CFCS hæver trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark fra LAV til MIDDEL".

  • Udgiver

    Center for Cybersikkerhed

  • Udgivelsesdato

    17. februar, 2023

Hent publikation