[Oprindeligt publiceret af Center for Cybersikkerhed]
Telesektoren udgør dermed en af de mest kritiske dele af vores samfunds infrastruktur og regeringen har besluttet, at der skal udarbejdes en sektorspecifik strategi for cyber- og informationssikkerhed.
”Forsvarets Efterretningstjeneste betegner cybertruslen mod Danmark som ”meget høj”. Det skal vi tage alvorligt. Jeg er derfor meget tilfreds med, at telesektoren har taget imod invitationen til at udarbejde en cyber- og informationssikkerhedsstrategi, og at sektoren har forpligtet sigtil mindst en gang om året at opdatere en risiko- og sårbarhedsvurdering. Der er arbejdet hurtigt med at få strategien på plads, hvilket sektoren skal have ros for. Det er meget vigtigt og rigtig positivt at se, at konkurrerende virksomheder kan se nytten i at samarbejde om at øge sikkerheden i telesektoren til gavn for vores fælles sikkerhed”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Det er private virksomheder, der udgør rygraden i den danske telesektor, og den sektorspecifikke strategi er udarbejdet af sektoren selv. Telesektoren ønsker at styrke samarbejdet om cyber- og informationssikkerheden og markerer med udarbejdelsen af strategien, at man tager ansvar for den samfundskritiske rolle, som sektoren har.
Telesektoren har stået sammen om at udarbejde strategien og om at ville leve op til de 12 initiativer i strategien.
Med strategien vil telesektoren øge den generelle sikkerhed, men også målrette indsatsen til de specifikke områder, der er blevet identificeret i en sårbarhedsanalyse af sektoren. Det gælder fx i forhold til angreb eller fejl fra egne medarbejdere (insidere) eller sikkerheden i forhold til underleverandører.
Strategien har fokus på at imødegå samfundsmæssige konsekvenser af sikkerhedshændelser i telesektoren. Et centralt punkt i strategien er at øge sikkerhedssamarbejdet gennemetablering af en såkaldt decentral cyber- og informationssikkerhedsenhed – en DCIS. DCIS’ens primære opgave er at dele informationer om relevante informationssikkerhedsforhold mellem sektorens aktører og Center for Cybersikkerhed (CFCS). Når en trussel rammer ét selskab, kan den hurtigt ramme andre og dermed større dele af samfundet. Det kan en DCIS bl.a. modvirke.
”Et nyt og stærkt samarbejde på sikkerhedsområdet er en rød tråd gennem strategien, og alene samarbejdet om at udarbejde strategien har skabt nye nødvendige samarbejdsrelationer mellem teleselskaberne – godt hjulpet på vej af alle telesektorens brancheorganisationer,” udtaler Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.
Telesektoren har haft stor hjælp fra Center for Cybersikkerhed til at udarbejde strategien og sikre en god start på etableringen af en DCIS.
Cyber og Informationssikkerhedsstrategi for telesektoren
Nyhed om seks nye sektorstrategier som skal styrke indsatsen mod cyberangreb
Se hele pressemeddelelsen på Forsvarsministeriets hjemmeside