Hackere angriber Danmark for at spionere og begå kriminalitet
Center for Cybersikkerhed udgiver i dag sin årlige nationale trusselsvurdering. De største trusler mod danske myndigheder og virksomheder kommer fra cyberspionage og cyberkriminalitet.
8. februar, 2017 - Kl. 17.00
[Oprindeligt publiceret af Center for Cybersikkerhed]
I den årlige vurdering af cybertruslen mod Danmark tager Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed (CFCS) udgangspunkt i fire formål med cyberangreb: cyberspionage, cyberkriminalitet, cyberaktivisme og cyberterror. CFCS vurderer, at truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet er meget høj, som er det højeste trusselsniveau, CFCS opererer med.
”Det er især fremmede stater, der har både vilje, evne og ressourcer til at begå cyberspionage,” siger chef for CFCS Thomas Lund-Sørensen.
”Vi kan ikke understrege nok, hvor alvorlig denne trussel er. Hackerne er ekstremt tilpasningsdygtige og bliver fortsat bedre til at skjule deres ondsindede aktiviteter og deres identitet.”
Cyberspionage kan potentielt også bruges til såkaldte hack-og-læk-operationer, hvor fremmede stater har en interesse i at påvirke en politisk proces eller en folkestemning i Danmark. De samme stater har også kapacitet til at lave destruktive cyberangreb mod f.eks. dansk industri eller infrastruktur i en konfliktsituation med Danmark.
Cyberkriminelle udvikler og organiserer sig
Truslen fra cyberkriminalitet er stigende i både omfang og kompleksitet. CFCS samarbejder med Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), som oplyser, hvordan flere og flere organiserede kriminelle forsøger at lokke penge ud af danske virksomheder. Kriminelle firmaer specialiserer sig i eksempelvis social engineering og lokker medarbejdere i virksomheder og myndigheder til at gå ind på falske hjemmesider, agere på baggrund af falske ordrer eller klikke på links i e-mails, der indeholder malware.
”Hackere, der vil begå berigelseskriminalitet, benytter sig ofte af ransomware-angreb. Det oplever både virksomheder og offentlige institutioner som private borgere. Og kan de kriminelle ikke selv hacke sig ind eller fremstille den fornødne malware, kan de købe sig til cyberkriminelle ydelser via internettet,” siger Thomas Lund-Sørensen.
Thomas Lund-Sørensen påpeger, at der er flere risici forbundet med vores stigende brug af Internet of Things:
”I takt med at vi bruger flere og flere ting, der er koblet til internettet, såsom vores mobiltelefoner, tablets og fjernsyn eller måske køleskabe, kameraer og babyalarmer, åbner der sig nye angrebsmuligheder for hackere,” siger Thomas Lund-Sørensen.
Her kan du læse hele ”Cybertruslen mod Danmark”
I den årlige vurdering af cybertruslen mod Danmark tager Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed (CFCS) udgangspunkt i fire formål med cyberangreb: cyberspionage, cyberkriminalitet, cyberaktivisme og cyberterror. CFCS vurderer, at truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet er meget høj, som er det højeste trusselsniveau, CFCS opererer med.
”Det er især fremmede stater, der har både vilje, evne og ressourcer til at begå cyberspionage,” siger chef for CFCS Thomas Lund-Sørensen.
”Vi kan ikke understrege nok, hvor alvorlig denne trussel er. Hackerne er ekstremt tilpasningsdygtige og bliver fortsat bedre til at skjule deres ondsindede aktiviteter og deres identitet.”
Cyberspionage kan potentielt også bruges til såkaldte hack-og-læk-operationer, hvor fremmede stater har en interesse i at påvirke en politisk proces eller en folkestemning i Danmark. De samme stater har også kapacitet til at lave destruktive cyberangreb mod f.eks. dansk industri eller infrastruktur i en konfliktsituation med Danmark.
Cyberkriminelle udvikler og organiserer sig
Truslen fra cyberkriminalitet er stigende i både omfang og kompleksitet. CFCS samarbejder med Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3), som oplyser, hvordan flere og flere organiserede kriminelle forsøger at lokke penge ud af danske virksomheder. Kriminelle firmaer specialiserer sig i eksempelvis social engineering og lokker medarbejdere i virksomheder og myndigheder til at gå ind på falske hjemmesider, agere på baggrund af falske ordrer eller klikke på links i e-mails, der indeholder malware.
”Hackere, der vil begå berigelseskriminalitet, benytter sig ofte af ransomware-angreb. Det oplever både virksomheder og offentlige institutioner som private borgere. Og kan de kriminelle ikke selv hacke sig ind eller fremstille den fornødne malware, kan de købe sig til cyberkriminelle ydelser via internettet,” siger Thomas Lund-Sørensen.
Thomas Lund-Sørensen påpeger, at der er flere risici forbundet med vores stigende brug af Internet of Things:
”I takt med at vi bruger flere og flere ting, der er koblet til internettet, såsom vores mobiltelefoner, tablets og fjernsyn eller måske køleskabe, kameraer og babyalarmer, åbner der sig nye angrebsmuligheder for hackere,” siger Thomas Lund-Sørensen.
Her kan du læse hele ”Cybertruslen mod Danmark”