Cybertruslen
Lister
CFCS vurderer, at antallet af DDoS-angreb er stigende, og særligt hyppigheden og størrelsen af de kraftige angreb er øget.
Denne trusselsvurdering beskriver truslen fra Distributed Denial of Service angreb (DDoS), også kaldet overbelastningsangreb.
Alle virksomheder, myndigheder, organisationer eller borgere, som benytter en IP-adresse, der er synlig på internettet kan rammes af et DDoS-angreb. Angrebene udføres via internettet ved at sende så store mængder datatrafik mod en IP-adresse, at den bagvedliggende hjemmeside, onlinetjeneste eller netværkskomponent bliver overbelastet og derved utilgængelig for brugerne.
I modsætning til mange andre cybertrusler, er DDoS-angreb målrettede, hvilket betyder, at nogle organisationer sjældent eller aldrig vil opleve et DDoS-angreb, mens andre vil blive ramt af DDoSangreb regelmæssigt.
Et meget kraftigt DDoS-angreb kan også lamme eller forstyrre centrale services eller transmissionssystemer på internettet, og derved have negative konsekvenser for mange myndigheder, virksomheder og private borgeres adgang til internettet.
Udgiver
Center for Cybersikkerhed
Udgivelsesdato
7. juli, 2017
DDoS står for Distributed Denial of Service og er et overbelastningsangreb. Hackere udnytter kompromitterede computere til at generere usædvanligt store mængder datatrafik mod en hjemmeside (webserver) eller et netværk, så hjemmesiden eller netværket ikke er tilgængelig for legitim trafik, mens angrebet står på.