Cybertruslen mod Danmark 2022 (b)
(Historisk) Trusselsvurderingen beskriver cybertruslen mod Danmark, der kommer fra cyberspionage, cyberkriminalitet, cyberaktivisme, destruktive cyberangreb og cyberterror.
Dette er en arkiveret udgave af "Cybertruslen mod Danmark" fra juni 2022, opdateret i februar 2023. Den seneste version af Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering af cybertruslen mod Danmark findes her: Cybertruslen mod Danmark
CFCS vurderer fortsat at truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet er MEGET HØJ. Truslen fra cyberaktivisme blev hævet d. 31. januar 2023 fra MIDDEL til HØJ. Truslen fra destruktive cyberangreb er fortsat LAV, truslen fra cyberterror er også uændret, og er således fortsat INGEN.
Truslen fra cyberspionage er MEGET HØJ. Den vedvarende trussel udgår især fra Rusland og Kina og fører løbende til cyberangreb mod danske mål. Dele af det danske samfund er udsat for en vedvarende, aktiv og alvorlig trussel. Truslen er særligt rettet mod udenrigs- og forsvarsministeriets myndighedsområde, men rammer også myndigheder og virksomheder i andre samfundsvigtige sektorer.
Truslen fra cyberkriminalitet er MEGET HØJ. Den mest alvorlige trussel fra cyberkriminalitet mod Danmark kommer fra ransomware-angreb. Cyberkriminelles muligheder for samarbejde, arbejdsdeling og specialisering understøtter truslen og bidrager til at fastholde den meget høje trussel fra cyberkriminalitet.
CFCS har for første gang inddraget et kapitel om påvirkning med brug af cyberangreb. Fremmede stater, herunder Rusland, bruger aktivt cyberangreb i deres forsøg på at påvirke holdninger og adfærd i andre lande. Historisk er et af de mest kendte eksempler på påvirkning med brug af cyberangreb hack og læk-angrebet mod Demokraternes Nationale Komité (DNC), der blev udført i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016.
CFCS vurderer, at Danmark aktuelt ikke udgør et prioriteret påvirkningsmål for stater, der har kapacitet til at udføre påvirkning gennem cyberangreb.
Trusselsvurderingen er opdateret i februar 2023, så den afspejler det generelle trusselsniveau for cyberaktivisme, som blev hævet 31. januar 2023. Den øvrige tekst er uændret.
CFCS vurderer fortsat at truslen fra cyberspionage og cyberkriminalitet er MEGET HØJ. Truslen fra cyberaktivisme blev hævet d. 31. januar 2023 fra MIDDEL til HØJ. Truslen fra destruktive cyberangreb er fortsat LAV, truslen fra cyberterror er også uændret, og er således fortsat INGEN.
Truslen fra cyberspionage er MEGET HØJ. Den vedvarende trussel udgår især fra Rusland og Kina og fører løbende til cyberangreb mod danske mål. Dele af det danske samfund er udsat for en vedvarende, aktiv og alvorlig trussel. Truslen er særligt rettet mod udenrigs- og forsvarsministeriets myndighedsområde, men rammer også myndigheder og virksomheder i andre samfundsvigtige sektorer.
Truslen fra cyberkriminalitet er MEGET HØJ. Den mest alvorlige trussel fra cyberkriminalitet mod Danmark kommer fra ransomware-angreb. Cyberkriminelles muligheder for samarbejde, arbejdsdeling og specialisering understøtter truslen og bidrager til at fastholde den meget høje trussel fra cyberkriminalitet.
CFCS har for første gang inddraget et kapitel om påvirkning med brug af cyberangreb. Fremmede stater, herunder Rusland, bruger aktivt cyberangreb i deres forsøg på at påvirke holdninger og adfærd i andre lande. Historisk er et af de mest kendte eksempler på påvirkning med brug af cyberangreb hack og læk-angrebet mod Demokraternes Nationale Komité (DNC), der blev udført i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016.
CFCS vurderer, at Danmark aktuelt ikke udgør et prioriteret påvirkningsmål for stater, der har kapacitet til at udføre påvirkning gennem cyberangreb.
Trusselsvurderingen er opdateret i februar 2023, så den afspejler det generelle trusselsniveau for cyberaktivisme, som blev hævet 31. januar 2023. Den øvrige tekst er uændret.
-
Udgiver
Center for Cybersikkerhed
-
Udgivelsesdato
20. februar, 2023