Cybertruslen
Lister
Denne trusselsvurdering beskriver truslen fra ransomware mod danske produktionsvirksomheder.
Denne trusselsvurdering beskriver truslen fra ransomware mod danske produktionsvirksomheder. Formålet med vurderingen er at oplyse produktionsvirksomheder om det meget høje trusselsniveau fra cyberkriminalitet. Vurderingen henvender sig til beslutningstagere i produktionsvirksomheder og kan indgå i virksomhedernes arbejde med risikoanalyser.
Produktionsvirksomheder er i trusselsvurderingen betegnet som virksomheder, der fremstiller fysiske produkter som bl.a. maskiner og medicin.
Truslen udspringer primært af de kriminelle aktørers kapacitet til og intention om at udføre målrettede ransomware-angreb mod europæiske produktionsvirksomheder, herunder virksomheder i Danmark. CFCS har kendskab til, at flere danske produktionsvirksomheder har været ramt af ransomware i 2023.
Center for Cybersikkerhed vurderer, at truslen fra cyberkriminalitet, herunder ransomware-angreb rettet mod danske produktionsvirksomheder, er MEGET HØJ.
Udgiver
Center for Cybersikkerhed
Udgivelsesdato
6. december, 2023